Ensomhed

Ensomhed er ofte lidt af et tabu. Det bliver betragtet som lidt taberagtigt, så de færreste vil indrømme at de føler sig ensomme. Men de fleste mennesker kender til ensomhed, nogle fordi de ikke har noget stort eller slet intet netværk og har svært ved at få venner og/eller en kæreste, andre selvom de har masse af gode relationer.

Følelsen af ensomhed opstår ikke nødvendigvis fordi man ikke har nogen at være sammen med. Man kan sagtens føle sig alene eller ensom, selvom man er omgivet af mennesker – familie, en dejlig kæreste/ægtefælle, venner, gode kollegaer, flinke naboer.

En af årsagerne kan være at det i virkeligheden handler om gamle og måske glemte følelser fra barndommen. Hvis man som barn ikke bliver set og anerkendt som den man er – og det kan ske selvom forældrene har de bedste intentioner – kommer man til at føle sig ensom og psykisk forladt.

Ikke at blive mødt rigtigt skaber også angst og følelser af at være forkert. Et barn kan ikke ræssonere sig frem til at de voksne ikke møder dets behov på den mest hensigtsmæssige måde, så det kan kun konkludere at det selv er forkert.

Når man som voksen føler sig ensom, forladt, angst, forkert, selvom der tilsyneladende ikke er nogen objektiv grund til det, kan det være gamle følelser der ikke er blevet bearbejdet, og som derfor bliver ved med at dukke op.

Hvad kan du gøre? Du kan bruge terapi til at undersøge hvordan din barndom har præget dig, på godt og ondt, så du kan skille fortid og nutid ad. Du kan bearbejde gamle følelser ved mentalt at placere dem dér hvor de hører til, så de ikke fylder i dit liv her og nu.

Man kan selvfølgelig også føle sig ensom fordi man reelt er det. Ofte skyldes det lavt selvværd, manglende tro på at man er værd at være sammen med. I så fald går terapien ud på at styrke dit selvværd og få hjælp til at skabe relationer til andre mennesker.

Læs også siden om problemer i Relationer og kærlighed.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.