Jalousi

Kan du ikke lade være med lige at kigge i hendes telefon og hendes Facebook?
Tjekker du om hans tøj dufter af parfume når han har været til "fodbold med vennerne"?

Hvis du kender til at være jaloux, har du måske også prøvet at overskride grænserne for hvad du egentlig synes er ok; du ønsker ikke at nære mistillid til din partner, men jalousien driver dig til at kontrollere ham/hende.

Samtidig med at det i sig selv er pinefuldt og ubehageligt at lide af jalousi, bliver man også ofte skamfuld over ikke at kunne styre sine følelser.

 

Hvad er årsagerne til jalousi?

Medmindre jalousien rent faktisk er velbegrundet, kan den skyldes at du tidligere i dit liv har været udsat for svigt som du ikke har fået bearbejdet, og som nu forhindrer sig i at stole på din partner.

Stærk jalousi kan også skyldes at du ikke føler dig god nok. I stedet for at tro at din partner har valgt dig fordi han/hun elsker dig, så plager du selv med smertefulde tanker om at han/hun sikkert er meget mere interesseret i andre end dig.

Måske kender du også til fra andre områder af dit liv at dit selvværd er lavt. Det kan du arbejde med i individuel terapi, så du kan værdsætte dig selv i højere grad og forhindre at dit parforhold går i stykker på grund af jalousien.

Læs mere om problemer med dit selvværd.

Jalousi kan selvfølgelig også være velbegrundet. Hvis du er den i et forhold der bevidst eller ubevidst gør din partner jaloux, enten for at få bekræftelse fra en anden eller for at få din partner til at vise at du betyder noget for hende, så tyder det på at dit selvværd heller ikke har det for godt.

Hvis I vælger at gå i parterapi, arbejder vi med at klarlægge hvilke uhensigtsmæssige mønstre der præger jeres forhold, så I får mulighed for at lave om på dem og få det bedre med hinanden.

Et typisk forløb i parterapi går over 4-8 gange med ca. 14 dages mellemrum.

 

 

 

Jeg er blevet interviewet til Eurowoman: