Gestaltterapi

Hvad er gestaltterapi?

Gestaltterapien bygger på det eksistentialistiske livssyn, nemlig at vi selv er ansvarlige for de valg og handlinger vi foretager. Ingen af os har ubegrænsede muligheder, og vi er alle underlagt nogle vilkår som vi ikke kan ændre, men inden for de givne rammer kan vi foretage forskellige valg.

Det er imidlertid ikke altid nemt at vide hvad der er det rigtige at gøre, bl.a. fordi vi til en vis grad er styrede af ubevidste følelser, værdier og tankemønstre.

Terapien indeholder ikke nogen facitliste til hvad der er det rigtige for dig, men er derimod en hjælp til selvhjælp. Dens mål er at skabe klarhed over hvordan du føler, tænker og handler, og hvordan det indvirker på dit liv og på dine relationer. Når du har opnået denne indsigt, kan du selv beslutte hvad du vil vælge at gøre eller ikke gøre i forhold til et givent problem.

Min opgave er at møde dig med accept, empati og opmærksomhed og give dig en tilbagemelding på hvad jeg ser og hører, så du kan blive klogere på hvad det er der foregår i dig. Dette gælder både for dig der kommer i individuel terapi, og for jer der kommer til parterapi.

Dette her-og-nu møde mellem terapeut og klient, mellem dig og mig, er ligeværdigt; jeg kender ikke svarene på dine spørgsmål, men jeg kan hjælpe dig med at finde frem til de svar som du oplever som rigtige.

En væsentlig faktor i psykoterapi er kontakten mellem terapeut og klient. Den er altafgørende for at du kan åbne op, og derfor gør jeg meget ud af at være nærværende, fintfølende og indlevende, så du kan føle dig set, hørt og forstået. Det virker i sig selv helende på gamle psykiske sår, og det styrker din selvfølelse og din selvstøtte.

 

Hvorfor er det så svært at mærke hvad der er rigtigt?

Vi mennesker befinder os altid i relationer med andre mennesker fordi det er det der giver os næring. Vi har formodentlig alle en længsel efter at leve i harmoni og lykke både med os selv og med andre. Det er bare ikke altid så nemt fordi vi sjældent har lært at lytte rigtigt til vores følelser og behov, endsige udtrykke dem klart. Det kan man imidlertid træne sig i, og jo mere du lever i overensstemmelse med dine egne ægte behov og ønsker, jo bedre vil du få det med dig selv og andre.

 

 

 

 

At leve i det senmoderne samfund stiller store krav til det enkelte menneske. Tidligere tiders mere eller mindre faste værdier er skiftet ud med friheden til selv at vælge hvad der er rigtigt og forkert, og til selv at vælge vores identitet. Den frihed kan være en gave, og den kan føles som en forbandelse hvis du ikke ved hvad der er rigtigt/godt for dig.

For at kunne mærke det er du nødt til at bruge kroppen, det er ikke noget du kan tænke sig til.  Mange mennesker har imidlertid vænnet sig af med at mærke hvad der sker i kroppen, og er derfor reelt ude af stand til at vide hvad de har lyst til.

 

Kropsarbejde

Alle kender sammenhængen mellem krop og psyke, fx det at få ondt i maven når man skal til eksamen. Og mange kender til tilsyneladende uforklarlige symptomer på fysisk mistrivsel:

  • hovedpine
  • ømme og spændte muskler
  • utilpas
  • træthed
  • søvnbesvær
  • forkølet hele tiden

Kroppen fortæller noget om din psykiske tilstand, og i terapi kan du lære at lytte opmærksomt til dens budskaber, så du kan få det bedre.

Kroppen ’husker’ også det vi med bevidstheden har glemt, således at følelser og oplevelser som vi har måttet lukke af for, fordi det ellers ville blive for smertefuldt, opleves i kroppen, f.eks. i form af spændte muskler eller slaphed og mangel på energi. Kroparbejde kan være med til at løsne op for blokeringer og fortrængte behov.

Kropsarbejdet kan bl.a. bestå af en hånd i ryggen for at støtte dig hvis du har svært ved at mærke dig selv, eller det kan bestå af lettere fysiske øvelser der mobiliserer din styrke og skaber struktur.