Eksamensangst

Giver eksamen dig hjertebanken, åndenød, koldsved, kvalme, svimmelhed, trykken for brystet? Ryster du, og bliver din mund knastør så du ikke kan få en lyd over læberne?

Bag ved angsten for at gå til eksamen ligger ofte tanker som disse:

Hvis jeg går til den eksamen, bliver det afsløret hvor dum jeg er.

Jeg dumper garanteret, og så bliver jeg aldrig til noget. Mit liv er en fiasko.

Hvad sker der hvis jeg ikke kommer ind på mit drømmestudium? Eller hvis jeg ikke kan klare studiet – er jeg så henvist til et liv på gaden som hjemløs?

Det er en almindelig opfattelse at unge i dag har ubegrænsede muligheder for at realisere sig selv. Der er frit valg på alle hylder, og hvis ikke du får succes, er det din egen skyld.  Allerede i gymnasiet er forventningerne ofte tårnhøje fordi et godt karaktersnit holder alle døre åbne.

Selvfølgelig giver det mening at tage en uddannelse, men urealistisk høje krav har en pris i form af angst, depression, lavt selvværd, ensomhed, koncentrationsbesvær.

I terapi vil vi arbejde med at afdække dine tankemønstre og omstrukturere dem, sådan at du kan få et mere afslappet forhold til det at præstere. Du er nemlig ikke nogen fiasko, og din fremtid er ikke truet fordi du ikke får topkarakterer! Du vil også få nogle konkrete mentale og fysiske øvelser til at få kontrol over din eksamensangst.

Jeg har i mange år undervist i gymnasieskolen og på VUC og kender således undervisningsverden indefra. En del af min jobfunktion på den skole hvor jeg er ansat, er at have elever i terapi.

Terapeutiske metoder

Samtaleterapi, jeg-støttende kropsterapi, gestaltterapi, kognitiv terapi, mindfulness.
Hvilke metoder jeg bruger, afhænger af det enkelte menneske og af situationen.