Om accept af svære følelser
”Når et barn siger at der en løve under sengen, så ER der en løve under sengen, og så skal man ikke forsøge at overtale barnet til at der ingen løve er. I stedet skal vi tale med løven.”
Sådan sagde nu afdøde professor i psykologi Per Schultz Jørgensen i en samtale med Svend Brinkmann. Jeg udleder heraf at hvis man afviser barnets oplevelse, vil det føle sig ladt i stikken.
For selvom forælderen gerne vil berolige barnet: ”Nu har jeg kigget under sengen, og der er ikke noget, så du behøver ikke være bange”, vil det ofte virke stik imod hensigten. For der ER jo en løve, og så siger far/mor at det ikke passer!
Hvis den voksne derimod indser at der ER en løve, dvs. tager barnets virkelighed alvorligt, vil det blive mere trygt, for nu er det ikke alene med løven.
Løver i terapi
Når jeg laver terapi, møder jeg ofte ”løver” i form af angst, depression, skam, vrede, jalousi mm. Folk kommer med ønsket om at blive fri for disse følelser, og som den voksne der ikke kan se løven, prøver de at overbevise sig selv om at de jo ikke har nogen grund til at have det som de har det.
Terapien går imidlertid ikke ud på at fjerne dine følelser, hvor ubehagelige de end er, men på at møde dem, møde dig dér hvor du er. Når følelserne bliver taget alvorligt, vil de smelte, blive mindre intense og måske helt forsvinde en dag.
Karen er en af mine klienter, der som barn havde nogle ubehagelige oplevelser i nære relationer. Hun startede i terapi fordi hun gerne ville have en kæreste, samtidig med at hun var frygtelig bange for det. Hun var vred på sig selv over at hun ikke bare kunne ”springe ud i det”, sådan som andre rådede hende til at gøre, for hvad kunne der ske ved det?
Men selvom hun så angsten som irrationel, sprang Karen ingen steder, og de velmenende råd fik hende bare til at føle sig forkert: Hvorfor havde hun så svært ved noget som er så nemt for alle andre?
Hvordan taler man med en løve?
I stedet for at forsøge at hjælpe hende af med angsten, foreslog jeg Karen at tale med den. Jeg tror nemlig at den slags ”besværlige” følelser er der fordi de vil dig noget. Samtalen lød i forsimplet udgave sådan:
Karen: Du forhindrer mig i at få en kæreste. Gå væk!
Angsten: Nej, jeg er her for at passe på dig, så det der skete engang, ikke gentager sig.
Karen: Så forstår jeg bedre hvorfor du er så vedholdende. Tak fordi du passer på mig.
Angsten: Nu føler jeg mig hørt, så nu kan jeg slappe mere af. Jeg under dig gerne en kæreste, men det må ikke gå for hurtigt, for jeg skal kunne nå at reagere hvis det bliver ubehageligt.
Karen: Ok. Hvad hvis jeg lover ikke at gå hurtigere frem end at du kan være med?
Angsten: Det kan vi godt aftale. Hvis jeg må bestemme tempoet, er jeg mindre bange.
Karen troede at angsten ville vokse hvis hun hørte på den, men anerkendelsen af den som en omsorgsfuld ven i stedet for en modstander, fik den paradoksalt nok til at blive mindre.
Det hjælper altså at tale med løven!
Løver er nemlig ikke farlige når man lærer dem at kende. De er bare bange, kede af det, ensomme og har brug for vores indlevelse og forståelse. Og accept af svære følelser gør det nemmere at rumme dem.
Hvis du har tanker som fx: ”Hvorfor er jeg altid være så nærtagende/skamfuld/vred? Det har jeg jo ikke nogen grund til”, så er der formodentlig en løve der gerne vil tale med dig. Inviter den med i terapi, så hjælper jeg med samtalen.
Læs også om Skam i livet.