Terapiformen og metoder

Terapiform og metoder

Eksistentiel krop- og psykoterapi

Du vælger ikke altid selv din situation, men du kan vælge forskellige måder at forholde dig til den på.

Vi får alle sammen problemer før eller siden i vores liv. Meningen med terapi er dybest set at du kan få hjælp til at forholde dig til netop din situation, så du har mulighed for at få det bedste ud af den.

Eksistentiel krop- og psykoterapi består af gestaltterapi, samtaleterapi, herunder kognitiv terapi, kropsterapi, og psykodynamisk forståelse, dvs. en forståelse af hvordan psyken fungerer.

Målene med terapien er bl.a. at støtte det enkelte menneske i at

  • leve mere autentisk i overensstemmelse med dine grundlæggende livsværdier
  • skabe mere glæde og mening i dit liv
  • blive bevidst om de mønstre du nogle gange ubevidst er styret af
  • kunne håndtere de svære sider af tilværelsen
  • udnytte dit potentiale bedre.

Som navnet siger, bygger eksistentiel krop- og psykoterapi på det eksistentialistiske livssyn, nemlig at vi selv er ansvarlige for hvordan vi lever vores liv. Det betyder ikke at vi har ubegrænsede muligheder, men at vi selv kan gøre noget for at få det bedste ud af dem vi har. Det kan imidlertid være svært, så vi kan have brug for hjælp til det, f.eks. gennem terapi.

Vi mennesker befinder os altid i relationer med andre mennesker fordi det er det der giver os næring. Vi har formodentlig alle en længsel efter at leve i harmoni og lykke både med os selv og med andre. Det er bare ikke altid så nemt fordi vi sjældent har lært at lytte rigtigt til vores følelser og behov. Det kan man imidlertid træne sig i, og jo mere vi lever i overensstemmelse med vores egne ægte behov og ønsker, jo bedre vil vi få det med os selv og andre.

Alle mennesker kommer undervejs i livet ud for modgang, kriser og eksistentielle dilemmaer. Det er grundvilkår, som ingen af os går fri af. Terapi går ikke ud på at fjerne disse vilkår, men derimod på at støtte det enkelte menneske i at håndtere dem. Der findes ingen givne svar på livets spørgsmål, men vi kan bestræbe os på at søge den vej der føles mest rigtig for os.

Nogle mennesker går fuldstændig i stå når de oplever en krise, mens det for andre bliver udgangspunktet for et rigere og mere meningsfuldt liv. I sidste ende er det et valg vi har, hvordan vi vil forholde os til livets udfordringer. Vi kan vælge at give op, give andre skylden for vores problemer eller drukne dem i f.eks. alkohol, piller eller arbejde.

Men du kan også vælge at gøre noget ved problemerne, for eksempel ved at gå i terapi.

At leve i det senmoderne samfund stiller store krav til det enkelte menneske. Tidligere tiders mere eller mindre faste værdier er skiftet ud med friheden til selv at vælge hvad der er rigtigt og forkert, og til selv at vælge vores identitet. Det forudsætter imidlertid at vi kender os selv og er i stand til at mærke vores behov, og det er selvfølgelig svært hvis vi aldrig har lært det.

Selvom man taler om at vi bliver mere og mere selvcentrerede, er det ikke nødvendigvis det samme som at tage sig selv og sine følelser alvorligt, i en sund balance med hensynet til andre mennesker. I virkeligheden har mange af os i opvæksten lært at indrette os efter andres behov, selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud.

Ingen forældre er fuldkomne, og af angst for at miste deres kærlighed, tager børn forældrenes uformåenhed på sig. Det skaber følelser af skyld og skam og af ikke at være god nok, og det fortsætter selvom vi for længst er blevet voksne. Dvs. vi har fået indarbejdet en selvopfattelse og nogle uhensigtsmæssige mønstre der i dag hæmmer vores livsudfoldelse, ofte uden at vi er bevidste om det.

I terapi kan du bearbejde disse gamle følelser og mønstre, så du kan blive mere fri til at nyde dit liv her og nu.

Gestaltterapien lægger vægt på

  • at være til stede i nuet
  • at sanse og mærke hvad der sker i kroppen.

Et andet ord at beskrive dette med er mindfulness.

Hvis du bruger al din energi på at længes tilbage til eller ærgre dig over fortiden, eller hvis du hele tiden tænker på hvad du skal i fremtiden, er du aldrig rigtigt nærværende og kan derfor ikke mærke hvordan du har det. Men ved at rette opmærksomheden mod her og nu, bliver du bedre til at mærke hvad der er godt for dig og handle derefter.

Og for at kunne mærke det er man nødt til at bruge kroppen, det kan man ikke bruge hovedet til.  Mange mennesker har imidlertid vænnet sig af med at mærke hvad der sker i kroppen, og er derfor reelt ude af stand til at vide hvad de har lyst til. Men heldigvis kan denne evne trænes op igen!

Gestaltterapien bygger på den eksistentialistiske grundholdning at vi hver især skal tage ansvar for os selv ved at tage bevidste valg, frem for bare at flyde med strømmen. For at kunne det bedst muligt er man selvfølgelig nødt til at kende sig selv, kende egne behov, ønsker og værdier, og at kunne skelne mellem hvad man selv synes er vigtigt, i forhold hvad alle andre mener. Og det er bl.a. det du kan bruge terapi til.

Samtaleterapi

  • Nærvær
  • Empati
  • Rummelighed

En væsentlig faktor i psykoterapi er kontakten mellem terapeut og klient. Den er altafgørende for at du kan åbne op, og derfor gør jeg meget ud af at være nærværende, fintfølende og indlevende, så du kan føle dig set, hørt og forstået. Det virker i sig selv helende på gamle psykiske sår, og det styrker din selvtillid og selvfølelse.

I samtalen bruger jeg elementer af kognitiv terapi, dvs. sammen undersøger vi hvilke tanker du ubevidst handler efter. De bevidste tanker kender du, men meget ofte har vi også har nogle uerkendte tanker, som styrer os, og det du ikke kender, kan du ikke ændre på. Ved at afdække disse tanker og få dem frem i lyset, kan du undersøge dem og vælge om du vil blive ved med at lade dig styre af dem, eller om du vil præge dit liv med nogle nye, positive tanker.

Kropsterapi bygger på en forståelse af sammenhængen mellem krop og psyke. Kroppen ’husker’ nemlig det vi med bevidstheden har glemt, således at følelser og oplevelser som vi har måttet lukke af for, fordi det ellers ville blive for smertefuldt, opleves i kroppen, f.eks. i form af spændte muskler eller slaphed og mangel på energi. Kropsterapi kan være med til at løsne op for gamle blokeringer og fortrængte behov.

At bruge kroppen i terapi indebærer en særlig opmærksomhed på hvad du mærker i din krop. Det er nemlig den eneste måde du kan finde ud af hvordan du har det, og hvad du vil, det er ikke noget du kan tænke dig til.

Kropsterapi kan f.eks. også bestå af en hånd i ryggen for at støtte dig hvis du har svært ved at stå fast på hvad du mener og føler, eller den kan bestå af fysiske øvelser der mobiliserer din styrke og skaber struktur, hvor der er følelser af kaos og uoverskuelighed.

Psykodynamisk forståelse tager udgangspunkt i Freuds opdeling af den menneskelige psyke i jeg, det og over-jeg.  Den tidlige opvækst har stor betydning for personlighedsudviklingen. Den sunde udvikling giver et stærkt, men fleksibelt jeg og over-jeg, som formår at opfylde personens behov på den mest hensigtsmæssige måde.

Udviklingsforstyrrelser kan bestå i at man udvikler et svagt jeg eller et for rigidt jeg. Hvis man har at svagt jeg, kan man f.eks. have svært ved at tage sig sammen, og man kommer nemt til at føle sig uklar, kaotisk eller angst. Med et rigidt jeg er man mest styret af regler og normer, mens man ikke er ret meget i kontakt med sine følelser og behov.

Forståelsen af lige præcis din personlighedsstruktur er afgørende for hvilke metoder jeg anvender i terapien.